onsdag den 29. september 2010

En god sanseintegration giver også udholdenhed

Det er helt fantastisk at erfare, hvad den sansemotoriske træning også har betydet for min søn og hans udholdenhed i koncentration, sociale relationer, fritidsinteresser, skole og en uge med nogle heftige aftaler.
Denne uge har nemlig budt på et særdeles travlt program for min søn. Det har ikke været let at sortere i de mange oplevelser fordi han nu selv efterspørger at være med. Der er to fødselsdage i klassen i denne uge. Han er blevet inviteret hjem at lege hos to af sine venner fra klassen og der er også legegruppe og et besøg af vores reservebedster lørdag.


Der sker fortsat en løbende udvikling i forhold til hans sociale relationer og hans lyst til at være omgivet af andre børn. Her kan du læse, hvordan jeg oplevede fremskridtet efter 1 år vi startede med træningen. http://sanseintegration.blogspot.com/2010/08/han-hopper-pa-trampolinen-og-jeg-er.html.

Nu er der snart gået 2 år siden vi fik de sansemotoriske problemer konstateret. Så travlt et ugeprogram som der er skitseret ovenfor ville han aldrig have kunne holdt til, hvis ikke vi havde fået trænet hans grundmotorik så grundigt som vi har. Det ville have resulteret i adskillige "nedsmeltningsanfald" og sansemæssige trafikpropper, angst og bekymring for alt, hvad der kunne gå galt.

I sommer var det muligt for os at tage til Euro Disney i Paris i 6 dage og det var et enestående bevis på, hvor langt han var kommet og at det KAN lykkes at ændre disse svære problemstillinger som sansemotoriske dysfunktioner vitterligt er, når bare vores børn får disse konstateret i rette tid. Jeg vil opfordre dig til at læse disse indlæg via disse link her om vores tur, http://sanseintegration.blogspot.com/2010/08/rejse-til-disneyland-resort-var-mulig.html og http://sanseintegration.blogspot.com/2010/08/tur-til-euro-disney-i-paris.html og http://sanseintegration.blogspot.com/2010/08/en-tur-til-euro-disney.html da jeg er helt sikker på, at det også vil kunne give dig håb som forælder, når vi i de ensomme stunder bliver triste og tænker på, hvordan vores børn dog skal klare sig som voksne.r

Han er blevet god til at læse og har selv styr på sine lektier og hvornår de skal laves. Det har vi så også det overordnede overblik, men han husker det hver gang.

Det giver håb og en grobund for positive forventninger for fremtiden. Tænk, hvis ikke vi havde fundet ud af hvor hans problemstillinger lå. Det kunne have givet ham store problemer senere i skolelivet, hvor kravene til faget øges.