Han hopper på trampolinen og jeg er lykkelig

Han hopper derude på trampolinen. Hopper, hopper og hopper. Sammen med sin ven fra skolen. Han er glad og jeg kan høre et hvin fuld af overskud selvom varmen bager ned i trampolinen.


Jeg bliver lykkelig. Fuld af lykke og taknemlighed over, at det er lykkedes at komme dertil, hvor han hopper rundt efter en hel skoledag fuld af overskud og glæde sammen med sin ven. At disse minder om hoppende venner sætter sig i hans erindring med et overskud og en taknemlighed over, at han kunne gøre dette i hans skoletid. Mærke solen bage, høre fuglene synge, den lette larm fra vejen udenfor, dyttende biler, den insisterende blåsorte solsort ude i det lyserøde kirsebærtræ. Se, det er lykke og kærlighed. Det er endelig blevet sommer. Syrerne blomstrer i hvide, lilla og lyserøde farver og pigerne går med bare sommertæer i sandaler.

Jeg vil tørre tåren af min kind og gå ud med et glas vand og en is. Han fortjener det. Vi fortjener det. Så er verden blød, rund og omfavnende på en solskinsdag som denne.

Dette indlæg er oprindeligt skrevet i juni 2009