lørdag den 21. august 2010

Rejse til Disneyland Resort var mulig med et særligt sensitivt barn

hos sin elskede farmor.


Det giver en sjælden ro herhjemme. Hans storebror har også været afsted siden torsdag og vi har så kun haft den ældste søn hjemme.

Vi NYDER i den grad at have sommerferie. Vi taler stadig om turen til Disney Resort i Paris. Det var en sjælden stor oplevelse jeg aldrig vil glemme. Det var et af de sjældne minder, der kun var forbundet med stor glæde og inderlighed over at det kunne lade sig gøre.


Når jeg tænker tilbage er jeg stadig så glad og taknemlig over, at det var og lod sig gøre. Det er sikkert svært for forældre med "normale" børn at forstå. Jer af mine læsere, der også har børn med sansemotorisk problemer ved hvad jeg taler om.
 Det er den taknemlighed, der rammer lige i hjertekulen. Det er tårerne, der står i øjnene, da vi ved hvad der ligger bag. Oceaner af tid med træning, forberedelse, tanker om forløbet, frustration og glæder. Bag hver succesoplevelse med børn med sansemotoriske problemer ligger mange timer med forberedelse, træning, tanker, konflikter og sorg over, at det ikke bare altid går let og glat med vores børn. Har du, som jeg også andre børn, hvor udviklingen er helt normal, ja måske endda helt forrygende, så ser du også den store kontrast.



Det, der lod sig gøre var, at vi kunne gå igennem dagens mylder af talrige oplevelser med stærke sanseindtryk. Høje lyde, stærk solskin, farverige indtryk, andet sprog, ekstrem mange mennesker, høje krav til selvbeherskelse i en kø, hvor vi skulle vente 30-40 minutter, meget motion (vi gik mellem 10-16 km hver), ustabil dagsrytme og meget ubehag ved trykken for ørerne, da vi skulle flyve både hjem og ud. Han brokkede sig aldrig, skulle kun have lidt flere anvisninger på ikke at gå for hurtigt frem, se sig lidt for og ikke komme lidt for nær i andres intimsfære, når vi stod i kø. Der har han ikke altid den situationsfornemmelse, der skal til og normalt forventes af sådan en dreng, der fysisk ser ud som han snart er 10 år



Han er gået fra at kunne læse lix 5 alene til at kunne læse bøger med lixtral 10-12 på et halvt år, så vi fik også læst 3 bøger på turen.



Så jeg er taknemlig og glad for, at vi er så langt på vej som vi er. Hvad gør vi ikke for vores børn med sansemotoriske problemer for at giver dem de bedste muligheder for vækst, personlig udvikling og selvværd.