lørdag den 31. juli 2010

En mors tanker om samsynsproblemer

har jeg brugt en uges tid til at summe og reflektere lidt over. Jo mere, jeg læser og forstår den neurologiske sammenhæng bag samsynsproblemerne, der er funderet i vanskeligheder i de sansemotoriske områder og så den viden jeg har erfaret mig om de 6 øjenmusklers indbyrdes betydning, så bliver jeg eftertænksom.

Status paa sanseintegration og sansemotorik

Det er længe siden, at jeg har skrevet om mellemste søn på denne blog. Vi har haft en lang og god sommer, hvor vi tydeligt kan mærke, at mellemste søn er blevet ældre, mere kropsligt og socialt udholdende.

Han bliver 8 år om få uger. Kigger jeg tilbage på det sidste år er der sket en kolossal udvikling på alle fronter. Hans fysiske og psykiske selvværd, hans veludviklede empatiske evne og ikke mindst en positiv udvikling af det filter, der er med til at sortere, ordne og udholde alle de massive sanseindtryk vi konstant bombarderes med.

fredag den 16. juli 2010

Problemer med den vestibulære sans hos skolebørn

Sidder du nu en sen aften og læser på min blog fordi du har fundet frem til den på Internettet så vid, at det gjorde jeg også for snart 2 år siden. Jeg søgte ihærdigt og inderligt på alle mulige søgeord på de store søgemaskiner for at kunne finde noget information, noget overblik, noget viden og finde vished for, hvad min søn dog "fejlede". Der var jo noget galt uden at jeg kunne helt forstå hvad der dog var galt? Jeg kunne se, at min søn begyndte at trække sig i sociale sammenhænge og være i "udkanten" af legen, når det gjaldt fysiske lege og i sær fodbold som de fleste af hans klassekammerater gerne ville spille.

onsdag den 14. juli 2010

Hop og grib og hop og grib og pust ud

Der bliver virkelig gået til makronerne.

I løbet af ganske få uger har mellemste søn fået en langt større kropsbevidsthed og udholdenhed på en måde jeg aldrig havde forestillet mig i sådan et tempo. Der er stadig langt endnu, men når jeg forholder mig til hans udgangspunkt og hans motoriske funktionsniveau lige nu er det utroligt, hvad der er sket siden.