Min sensitive søn og sorg over farfars død

Der er gået nogle uger siden farfars død. Min sensitive søn begynder langsomt at fungere som før i skolen. Han har haft nogle gevaldige vredesudbrud i forbindelse med hans sorg over sin farfars død. Vi har talt meget og ladet være, når det har været det rigtige.
 Det kan være svært at vide hvordan man agerer hensigtmæssigt som forælder til et særligt sensitivt barn, når det rammes af sorg i forbindelse med et dødsfald. Min mand har ikke haft meget overskud, hvilket jo er naturligt nok, så det har været mest mig som mor til en sensitiv søn, der har forsøgt at mig frem.

Det har været en voldsom oplevelse for min sensitive søn. Han spørger mig næsten hver dag om farfar nu er i Himlen og om han holder øje med ham. Han spørger til forrådnelsesprocessen, til farfars tøj i kisten, til hvor hurtigt trækisten rådner op og hvor lang tid der går inden ormene kommer ind i kisten og en masse andre spørgsmål som faktisk kan være meget udmattende at svare på. For tag ikke fejl - det er både hårdt og berigende at være forælder til et sensitivt barn der så intensivt mærker sorgens bølger i kroppen.

Sådan hjælper du din sensitive dreng med venskaber

Har du din dreng ikke den store lyst til boldspil eller andre boldaktiviteter? Vil han hellere nørkle med ting på sit værelse, hvor han måske saver, syr, tegner, broderer, ser fjernsyn eller tænker store tanker om livet omkring ham?

7 nemme råd om at træne sanseintegration hos børn

Min særligt sensitive søns farfars begravelse

I går var til begravelse. Det var en smuk og hård dag. Vanvittigt udmattende for min særligt sensitive søn, der var til sit livs første begravelse. En hård dag for en lille sensitiv dreng med en gammel og følsom sjæl og hvis nerve- og sansesystem i den grad var på arbejde. Der var sorg, gråd og latter, men mest af det første. Der er en tid til alt - også til at dø som Paulus engang så rigtigt skrev.

Der er en tid til sorg for en særligt sensitiv dreng. En tid til at græde, være vred og stille alverdens store spørgsmål om liv og død. Der er en tid til at græde og sørge. Der er en tid til gå bagefter en kiste, der rulles ud på en vogn fordi den skal sænkes i jorden på en smuk kirkegård langt ude ved vandet, hvor vejret var med os. Det var et rigtigt Dødevejr. Blikstille, ikke en lyd var at høre fra hverken vind eller fugle. Disen lå henover vandet og markerne og lod Himlen komme tæt på os alle den dag sammen med den isnende kulde der forhíndrede at vi stod alt for længe ved graven.

Der er en tid for en lille særlig sensitiv dreng at forsøge at holde så meget sammen på sig selv og kæmpe for ikke at bevare fatningen og i det øjeblik ikke vil tage i mod sin mors udstrakte hånd fordi sorgen overvælder så voldsomt at intet andet rummes.