lørdag den 31. juli 2010

En mors tanker om samsynsproblemer

har jeg brugt en uges tid til at summe og reflektere lidt over. Jo mere, jeg læser og forstår den neurologiske sammenhæng bag samsynsproblemerne, der er funderet i vanskeligheder i de sansemotoriske områder og så den viden jeg har erfaret mig om de 6 øjenmusklers indbyrdes betydning, så bliver jeg eftertænksom.
Det er ikke let at lade være med at tænke på alle de fejldiagnosticerede børn i de danske skoleklasser, der er vurderet og testet som ordblinde med indlæringsvanskeligheder, når problemet er af en langt anden neurologisk baggrund. En viden, der mærkværdigvis slet ikke er integrereret i de danske retningslinjer for Sundhedsstyrelsens forebyggende program for børn, her under forebyggende grundige synstest, der ville afsløre, at der i hver klasse sidder 1-2 børn med samsynsproblemer. Problemer, der ville kunne løses forebyggende ved hjælp af et intensivt træningsprogram i et forholdsvis kort tidsrum set i relation til et livs længde. Et træningsprogram, der ville være langt billigere end den specialundervisning, der alligevel ikke nytter noget hos de børn, hvor det er samsynet, der er problemet.

Mellemste søns faster fik det konstateret for 2 år siden i en alder af 20 år. Hun har altid læst meget langsomt, været diagnosticeret som ordblind, byttede rundt på b og d og kunne max. læse 30 sider uden at blive meget træt i hovedet, få spændingshovedpine og blive irritabel p.g.a sviende øjne med tåreflod. Efter 5 måneder med et intensivt træningsprogram læser hun nu mere end dobbelt så hurtigt og har i de 2 foregående år læst flere bøger end et helt liv tilsammen. Der er ingen ord hun ikke kan læse nu, selv lang sammensatte og svære navneord. Hun siger nu, at hun kan læse 50-80 sider med samme hastighed uden at blive træt. Det er en forrygende fremgang selv så sent i livet og da mellemste søn ikke er ældre vil han få et langt bedre resultat.

Det er endnu mere foruroligende, at børn med samme problemer som min søn ikke opdages i folkeskolen, da min erfaring er, at lærerne intet kender til det. I mit arbejde er jeg i gang med lave en erhvervsevnebeskrivelse af en ung kvindelig lærer, der netop har taget de kurser, der skal til for at blive speciallærer i folkeskolen i dag. Hun kendte intet til det, da vi kom til at tale om det ved en ren tilfældighed. Det er da tankevækkende! Mellemste søns lærer kendte heller ikke til problemet, men har lyttet, forstået og været interesseret i at høre mere. Her taler vi om en ambitiøs, dygtig og ung lærer, der heller ikke kender til problematikkerne. Jeg har læst mig frem til, at børn bliver testet forebyggende for samsynsproblemer i Norge, Tyskland og Finland inden skolestart! Man kan undre sig....!

Dette indlæg er oprindeligt skrevet i december 2009.