onsdag den 14. juli 2010

Hop og grib og hop og grib og pust ud

Der bliver virkelig gået til makronerne.

I løbet af ganske få uger har mellemste søn fået en langt større kropsbevidsthed og udholdenhed på en måde jeg aldrig havde forestillet mig i sådan et tempo. Der er stadig langt endnu, men når jeg forholder mig til hans udgangspunkt og hans motoriske funktionsniveau lige nu er det utroligt, hvad der er sket siden.


Han har kun haft ganske få sansemæssige "trafikpropper" i løbet af de sidste 4 uger, hvor han før kunne få "nedsmeltningsudbrud", der kunne vare i flere timer. De få gange han har været ked af det er han hurtigt kommet over det og videre med at lege.

Han bryder ikke sammen i gråd ved træthed længere. Han gnider ikke øjnene så ofte længere ved træthed.

Han slår uden problemer 100 kolbøtter på under 4 minutter, hvor han knap kunne slå 10 motorisk kluntede kolbøtter uden at blive meget svimmel for 4 uger siden.

Han er knap så afhængig af at være på forkant med, hvad der skal ske. Hans behov for systematik vedr. motoriske udfordringer er knap så udtalt længere. Mellemste søn slapper mere af i dagligdagen.

Han drøner afsted, når vi leger krabbegang, hopper i sække og bærer kartofler på skeer. For 4 uger siden kunne han næsten ikke lave krydsbevægelserne i krabbegang uden at blive voldsomt udmattet. Det er fuldstændig væk. Han drøner afsted med samme lethed som hans storebror. Sidelæns, baglæns og forlæns. Vi har drønet op og ned af vejen og i haven med kartofler på skeer. Jeg tænker, at der har været nogle, der har gloet lidt ekstra længe på det mærkelige syn i skumringen, når mellemste søn og jeg har gået afsted med en kartoffel på ske. Det er en fantastisk øvelse til både at koordinere kropsbevægelserne og fastholde koncentrationen samtidigt med, at balancen udfordres.

Han er vild med at blive børstet. Det er svært at udtale sig om den konkrete effekt endnu, da det kun har stået på en uge. Han efterspørger det hver aften og bliver fuldstændig rolig og salig, når jeg børster ham.

I formiddag var han ude at spille fodbold med ældste søn, der siger, at han igen løber hurtigere, nemmere får styr på små finter i boldlegen osv.

Den største forandring var dog at spore fredag eftermiddag, hvor jeg hentede ham kl. 15.30. På dette tidspunkt plejer han at være fuldstændig færdig, men han tonsede rundt på fodboldbanen og en af hans klassekammerater, der er rigtig god til fodbold kommenterede mellemste søns udvikling til mig. Vennen sagde, at han er blevet bedre til fodbold og løber hurtigere end han plejer. Så det er jo helt utroligt dejligt at se, at min indsats for ham virker.

I aften var der pludselig også noget ved at kaste bolde til ham. Vi gik udenfor og selvom mellemste søn var træt efter en weekend med mange legekammerater var han god til at gribe. Vi træner under- og overhåndskast, koordination og gode kast. Jeg er selv god til at gribe og kaste bolde, så jeg er begyndt at lave ujævne kast, "tyrekast", der kræver at han kaster sig efter bolden. Tænk, det virker sgu. I halvdelen af tilfældene får han fat i de bolde, der ikke er "lige for". Mine kast er blevet hårdere og han begynder pludselig at kunne få min puls lidt op, når vi øver. Herligt.

I øvrigt en skøn og afslappet weekend med besøg af en god ældre veninde. Mellemste søn legede hos nabodrengene i går og havde besøg af en klassekammerat i dag. Ældste søn var til fodboldkamp og havde besøg af en kammerat fra hans klasse. Svigermor er kommet og er her et par dage, så Mindstepigen får en fridag fra vuggestuen i morgen.

Dette indlæg er oprindeligt skrevet maj 2009