fredag den 16. juli 2010

Problemer med den vestibulære sans hos skolebørn

Sidder du nu en sen aften og læser på min blog fordi du har fundet frem til den på Internettet så vid, at det gjorde jeg også for snart 2 år siden. Jeg søgte ihærdigt og inderligt på alle mulige søgeord på de store søgemaskiner for at kunne finde noget information, noget overblik, noget viden og finde vished for, hvad min søn dog "fejlede". Der var jo noget galt uden at jeg kunne helt forstå hvad der dog var galt? Jeg kunne se, at min søn begyndte at trække sig i sociale sammenhænge og være i "udkanten" af legen, når det gjaldt fysiske lege og i sær fodbold som de fleste af hans klassekammerater gerne ville spille.
 Han trak sig ud på sidelinjen og blev dommer. Når jeg hentede ham om eftermiddagen var han noget så træt og mange gange gik han rundt alene i midten af børnehaveklassen, som var i december 2008.  Det smertede mig meget og jeg forsøgte at få både klasselærer og sfo-personale i snak, men de kunne ikke se problemet. Han hverken drillede eller generede de andre børn og opførte sig både ordentligt og venligt mod de andre børn. Det løste jo bare ikke det problem vi som forældre havde med en dreng, der trak sig i sociale sammenhænge, havde mange "nedsmeltningsudbrud" over de mest underlige emner. Min søn bekymrede sig gevaldigt om, hvis der ikke var mindst 2 liter mælk i køleskabet.

Børn kan have sansemotoriske problemer i mange variationer og sammenhænge. Der kan være mange kendetegn og intet barns sansemotoriske problematik ville ligne et andet barns fuldstændigt, hvis man lavede en undersøgelse med det formål at finde ens symptomer på sansemotoriske problemer. Sansemotoriske problemer er defineret ud fra forstyrrelser i den vestibulære, den taktile og den kinæstetiske sans. Der kan være dominans indenfor én eller flere af sanserne. Det varieres i det uendelige og der skal en særlig grundig undersøgelse til præcist at fastlægge hvor de sansemotoriske problemer giver flest problemer.

Den vestibulære sans
  • støder ofte ind i kammeraterne under leg, hvor der løbes
  • falder ofte over små ujævnheder i gulvet, over små overflader
  • har dårlige faldreflekser og slår sig ofte hårdt under fald
  • har svært ved at sidde stille og rigtigt på stolen
  • kan have svært ved at koncentrere sig
  • kan have svært ved at modtage en fælles kollektiv besked på klassen eller i sfo´en
  • har svært ved at bevæge sig i uvante rum
Der er to typer problemer med den vestibulære sans: Nogle oplever de får for meget og for kraftig stimulering (hypervestibulær) – og andre for lidt (hypovestibulær).

"For meget " skal forståes således, at en normal køretur for os voksne svarer til en tur i rutchebanen. Det kan også sammenlignes med at den mindste hvisken fra deres vestibulære sans forstærkes til et RÅB. En hurtig bevægelse kan virke meget overvældende hvorfor barnet ofte ikke kan lide at suse rundt i skolegården, sjippe, være på fodboldbanen eller andre fysiske lege.

Det var præcist, hvad vi oplevede med min søn. Han blev svimmel og køresyg som lille og skreg som spæd hver eneste gang vi var ude at køre bil. Der er mange små tilstande jeg kan huske, som nu giver mening.
Ved "for lidt" skal det forståes sådan, at informationsmængden er for lille. Disse børn har skruet ned for lyden. De kan faktisk ikke høre forskel før man RÅBER HØJT og LÆNGE. Det kan opleves som en svag hvisken.

Derfor kan de ikke nå at reagere før de er stødt ind i tingene eller er faldet. Hold op, hvor min søn faldt mange gange. Over fliser, sine egne ben, små sten og andre gange - tilsyneladende intet. Han havde konstant blå mærker efter fald på knæ og hænder. Andre bliver hyperaktive fordi informationsmængden af sanseindtryk er for ubetydeligt. Der skal heftig bevægelse i kroppen før de kan mærke sig selv.Der er undersøgelser, der antyder sammenhæng mellem dårlig vestibulær sans og indlæringsvanskeligheder.(Jean M Ayres)

Måske synes du, at det bliver for teoretisk. Måske ikke. Fakta er, at jeg som forælder bedst kan berolige min egen frustration og afmagt over svære situationer ved selv at at have de faktuelle oplysninger på plads. Jeg kan gøre noget når jeg ved hvad jeg har med at gøre.

Jeg ved - her snart 2 år efter - at der er håb forude for jer, der står midt i det. Det kan blive bedre - med den rette træning og indsats vel og mærke. Der er sket markante og betydelig fremgang for min søn, der nu er 8 år. Han trives og har det godt langt det meste af tiden.