søndag den 27. februar 2011

Min særligt sensitive søns farfar er død - dag 2

Det er nogle hårde døgn. Min søn går igennem forskellige faser. Han er vred, ked af det, græder, leger normalt igen, spørger om de samme ting igen og igen. Dybe reflekterende og avancerede spørgsmål om liv og død. I dag har han haft besøg af en ven fra skolen og har leget nogle timer.
Da vennen var taget hjem var han fuldstændig færdig igen, græd og havde behov for at sidde alene på værelset i flere timer.

 Han reflekterer meget over om han vil se sin farfar en sidste gang som død. Jeg er usikker på hvad det rigtige er at gøre, men min mand og jeg har besluttet, at han selv må bestemme, men at vi så må køre ham hen til lighuset. Det er svært. Jeg tænker på hvordan min særligt sensitive søn vil tage at se et dødt menneske? Vil han kunne klare det uden at bliver fuldstændig overstimuleret? I morgen skal han i skole. Jeg håber, at det går godt. Jeg har orienteret klasselæreren, men jeg har ikke den store fidus til, at hun formår at skåne og hjælpe ham på vej. Nu må vi se. Det er svære døgn.