onsdag den 23. februar 2011

Dit sensitive barn skal lære at sige fra

Har du som forælder til et særligt sensitivt barn ofte tænkt over, at dit barn har svært ved at sige fra overfor mere dominerende klassekammerater i børnehaven eller skolen? Måske er dit særligt sensitive barn af den introverte slags der trives rigtigt godt i sit eget selskab, men som også færdes i børnehave, skole, sfo, fritidsinteresser og kammerater?

 Måske oplever du at dit barn har svært ved at sige fra og være stærk overfor de dominerende børn i deres omgangskreds?

Det er vigtigt at arbejde med at lære dit sensitive barn at sige fra overfor dominerende børn for at styrke deres selvværd og selvtillid. Læs gerne relevant faglitteratur eller søg hjælp og inspiration til konkrete metoder til at arbejde med dette flere steder på nettet.



7 gode råd til at lære dit sensitive barn at sige fra
  • Snak med dit barn om de dominerende børn i deres klasse
  • Hør, hvad dit barn selv mener om de enkelte børn (ofte kan de særligt sensitive børn jo se de bagvedliggende mekanismer der udløser dominans hos enkelte børn)
  • Aftal med dit barn, at det rækker hånden op i timen mindst 1-2 gange i løbet af dagen
  • Lav små rollespil med dit barn, hvor I øver at have en tydelig og høj stemmeføring
  • Meld dit barn til mindst 1 fritidsinteresse sammen med andre børn efter deres eget ønske
  • Hjælp dit barn med sætninger det kan sige, når barnet føler sig domineret eller udelukket. Det kan være "Lad være" "Det skal du ikke bestemme", "Jeg siger, at du driller til vores klasselærer", "Bland dig udenom" og andre sætninger, I sammen finder på.
  • Sammen med en bestemt stemmeføring og disse sætninger vil dit barn have markeret sine grænser. Det vil langsomt øge selvtilliden i forhold til ikke at lade sig dominere
Det virker! Jeg vil senere skrive et indlæg med nogle helt konkrete eksempler på, at det faktisk hjælper!