mandag den 1. november 2010

Er du også særligt sensitiv?

Jeg læser en del bøger om sensivitet i disse måneder. Enkelte er ikke værd at anbefale her på min blog. Det er bøger, der har en høj grad af spiritualitet, som jeg ikke forholder mig til. Jeg har tilgengæld stødt på en rigtig god og nem bog at læse om at være særligt sensitiv af Susanne Møberg.
Den kan bruges både i forhold til at blive klogere på sig selv som særligt sensitiv, men også som en mere generel vejledning til særligt sensitive børn.

Jeg vælger her at bringe forlagets beskrivelse, da det er skrevet på en måde som jeg ville have gjort, hvis jeg selv skulle lave beskrivelsen

Omkring hvert femte menneske har et nervesystem, der er mere fintfølende end andres. De indoptager og bearbejder påvirkninger på en mere deltaljeret og nuanceret måde og opfatter indtryk, følelser og stemninger, som andre måske ikke lægger mærke til.


Særligt sensitive mennesker er ikke så robuste og er i højere grad disponeret for at føle sig udmattede og stressede. For dem handler det derfor om at lære at tage vare på sensitiviteten, som også indeholder mange særdeles positive elementer.


Er du også særligt sensitiv? giver dig en grundig forståelse for, hvad det vil sige at være særligt sensitiv. Du får konkrete råd og værktøjer til, hvordan du skaber de bedste rammer for din sensitivitet, og hvordan du forebygger og håndterer overstimulering.


Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og er konkret og praktisk orienteret med masser af eksempler samt spørgsmål og øvelser, der inspirerer dig til at reflektere over dit eget liv og giver dig ny indsigt, forståelse og viser nye muligheder.


Bogen henvender sig primært til dig, der genkender de særligt sensitive karaktertræk hos dig selv. Bogen henvender sig også til dig, som ikke genkender dem hos dig selv, men som er nysgerrig efter at lære at forstå særligt sensitive mennesker fx din partner, dit barn, din elev etc.

Har du lyst til at blive klogere indenfor et spændende område, så klik her og køb bogen

Bøger skal købes på nettet! Køb dem på SAXO.com - klik her!