torsdag den 7. oktober 2010

Træn din spæde babys motorik og sanseintegration

Hvis du er gravid, er mor til en spæd baby eller ældre børn så vil du vide hvilket mirakel det lille barns motoriske udvikling er - hver gang! Jeg er nu mor til 3 børn og kan stadig huske hvordan jeg med forundring og betagelse kunne konstatere, at mine børn udviklede sig fra at være små hjælpeløse motoriske væsener i deres første levedage til de 1 år senere gik rundt uden støtte I løbet af 365 dage havde de fået fuldstændig motorisk kontrol over deres kroppe.
Det har været fascinerende at se hvordan de først fik styr på hovedet, så det øverste af ryggen, opdagelse af hænderne dybt begravet i mundens orale tætpakkede sansenetværk til fødderne, der et par måneder senere også fandt ind i mundens orale netværk holdt godt fast af hænderne. De lærte at rulle, krybe, kravle og stå med støtte for til sidst at tage de første spæde og vaklende skridt ud i verden. På vej til at erobre, lære og opdage den verden de er født i.

--> Når barnet er få dage gammel er det rigtigt hensigtsmæssigt at begynde at lægge det på maven - flere gange dagligt i de få vågne minutter barnet har efter et måltid. Det træner den meget vigtige vestibulære sans, er fysisk placeret bag øret og udviklet i fostrets 8. leveuge. Den vestibulære sans består af 3 væskefyldte buede rør. De er placeret i 3 planer (som en linie mellem næse og nakke, mellem de to ører og som en rem om livet). Når væsken bevæger sig, påvirker den nogle hårceller og det fortæller om rotationer og ændringer i hovedets rotationshastighed. Jo større skift i retning og hastighed, jo større nervepåvirkning. Den består af to dele: Tre buegange og to membransække. De to tilsammen giver information om ens placering i rummet og hastighedsændringer/retningsskift. Når væsken bevæger sig, påvirker den nogle hårceller og det fortæller om rotationer og ændringer i hovedets rotationshastighed. Jo større skift i retning og hastighed, jo større nervepåvirkning.

Nedenfor følger 5 gode råd til træning af den vestibulære sans hos din baby.

  1. Ved at lægge barnet på maven trænes hoved- og nakkekontrol. Det skal kun gøres ganske få minutter af gangen. Det kan anbefales at ligge din baby på din mave så han kan se dit ansigt tæt på. Du kan også ligge baby på dine egne ben med ansigtet ud mod rummet. Det træner den vestibulære sans i forhold til at få sanslige stimuli, der forplanter sig til viden om hovedets placering, styrke i nakken og ryggen samt den bevidste hovedkontrol.
  2. Når din spæde baby bliver 1-2 måneder udvides første øvelse med en boldøvelse. Du skal bruge en stor badebold eller en gymnastikbold. Så lægger du din baby på maven på bolden og tager et solidt tag i hofterne, så du har absolut fuld kontrol over bold, baby og dine egne bevægelser. Rul ganske forsigtigt bolden lidt frem og tilbage igen. Der må ikke være for hurtige bevægelser. Denne øvelse træner både muskler i nakke og ryg samt styrker yderligere den vestibulære sans i forhold til retningsskift og hastighed.
  3. Har du en gammel gyngestol kan du med fordel sætte dig i den med baby i armene og rokke stille frem og tilbage. Det virker beroligende på den vestibulære sans
  4. Sørg for at lade din baby ligge frit på din mave, på gulvet, på sikre overflader så meget på maven som muligt. Sørg for at miminere babys ophold i autostole og andet pacificerende udstyr.
  5. Hold baby om numse og nakke med barnets ryg ned mod dine underarme. vip stille og roligt barnet frem og tilbage.
-- Der findes også andre øvelser. Disse øvelser brugte jeg selv med stor fordel til min yngste datter. Jeg ville ønske at jeg havde kendt disse øvelser da min søn var spæd. Det ville have stimuleret hans umodne sansesystem. Igen er det vigtigt at pointere, at det aldrig er for sent at gå igang. Der kan altid opnås forbedring af de sansemotoriske problemer, men det er selvfølgelig optimalt, hvis man har en normal graviditet med naturlige bevægelser samt efterfølgende stimulere sit barns sanseapperat gennem rolige og velkvalificerede øvelser.