Det er efterårsferie og for en del skolebørn betyder det, at de har fri fra vuggestue, børnehave, skole og sfo - alt efter alder. Det betyder, at der er tid til at få gjort noget noget ved motorikken.
Jeg så et program på TV2 i aftes om ca. 10 unge mænd, der alle var nægtet optagelse i militæret fordi de var for overvægtige og i dårlig form. Puha, det rørte mig. Jeg kunne se, at enkelte af dem sikkert har været potentielle mobbeofre i folkeskolen og andre sammenhænge, hvor de har bevæget sig i. De havde dumpet optagelsesprøven til militæret - endnu ét nederlag i en række af mange. Flere af dem lavede intet andet end at spille computer, stå op og i seng igen. Det er jo beskæmmende og der må være gået noget galt i forældre-relationen mellem søn og forældre langt tidligere i deres barndom. Jeg ved det ikke, men overvejelserne kan være mange. Er der aldrig blevet stillet krav om at gå til sport, udfordre sig selv, indgå i sociale relationer i skolen, lave lektier og påtage sig ansvar i mange sammenhænge i barndommen? Jeg går ud fra, at der er tale om normalt udviklede unge mænd, der simpelthen er luddovne af forskellige årsager.
Jeg kan have mine tvivl om et TV-program kan være med til at få dem alle optaget i militæret. Jeg håber, at de unge mænd forstår, at her er en unik chance for at komme igang og ændre mange års gamle mønstre. Jeg kan have mine tvivl da de fleste af dem jo skal tilbage til deres gamle miljø hos forældre, der har accepteret denne luddovne tilgang til livet igennem mange år. Det lyder måske lidt groft, men disse unge mænd har jo også været små drenge engang og de rigtige rammer i forhold til forældreopdragelse, skole, fritidshjem, sfo, bedsteforældre, fritidsinteresser, pædagoger og lærere lagde kimen til deres inaktive og halvskadelige adfærd.
Flere af dem havde for højt blodsukker og blodtryk. Det er symptomer midaldrende og gamle mænd som oftest får. Det er på høje tid, at de unge mænd kommer i gang med at bevæge sig og prøve grænser af. Jeg kan være i tvivl om det mon er for sent og om de indlejrede adfærdsmønstre er så automatiserede, at de overhovedet kan ændres i positiv retning?
Det satte tankerne i gang i forhold til, at det nu er efterårsferie og dermed har mange børn fri nogle dage og foregår timerne indendørs foran computer og TV? Mine egne børn er blevet sendt ud at lege 2 timer hver dag uanset vejr og vind. Vi har gået nogle lange ture og været i svømmehallen. Holder vejret nogenlunde tørt i weekenden er det planen, at vi skal ud på en cykeltur på 20 km. Jeg kan desværre ikke løbe, da mit knæ brækkede i flere stykker ved en ulykke for flere år siden, men jeg kan cykle.
Den mentale træning og udholdenhed er også vigtig. Jeg kom selv i gang alt for sent i livet med at dyrke motion så det kræver stadig de gode argumenter for at jeg selv kommer afsted i den travle hverdag. Vi cykler alle til skole og arbejde og satser på at gøre det indtil sne og kulde sætter ind.
Min mellemste søn skal presses lidt i forhold til at yde sit bedste. Han er sensibel overfor smerte og lidt kropsligt ubehag så som at puste meget, svede og have sidestik. Den ældste søn er meget konkurrencepræget og gør det af sig selv.
Så tænk over det. Dine børn skulle helst ikke ende i et program om 15 år som sidste desperate udvej for at komme i gang med at nå de mål man gerne vil nå. Det kræver sved, blod og sommetider tårer undervejs, men det er vores ansvar som forældre at holde ved og motivere børnene til at komme i gang og aktivere motorikken og alle de fordele, der er kommer som følge heraf.
