mandag den 18. oktober 2010

Få dit barn undersøgt for samsynsproblemer

Har dit barn svært ved at lære at læse i skolen? Undrer du dig over, at det kan være så svært for dit barn at lære at kende forskel på b og d, selvom I har øvet det mange gange? Så vil jeg klart anbefale dig at undersøge det nærmere. Måske har dit barn samsynsproblemer.
Synet er vores vigtigste sans i forhold til indlæring i skolen og er der problemer med synet risikerer dit barn at blive "diagnosticeret" som værende ordblind eller have indlæringsvanskeligheder uden at det måske reelt er årsagen. Min personlige erfaring er, at mange lærere desværre ikke kender til samsynsproblemer og hvad man effektivt kan gøre ved det.

Kan du sætte kryds ved mindst 5 af nedenstående punkter bør du undersøge muligheden for at få dit barn undersøgt for problemer med synet/samsynsproblemer.

  • Har dit barn svært ved at fastholde opmærksomheden i længere tid ad gangen?
  • Er dit barn letafledeligt ved andre bevægelser i rummet?
  • Har dit barn problemer med balancen, at løbe lige, cykle eller hoppe med krydsbevægelser?
  • Sidder uroligt på stolen
  • Svært ved de sociale regler i samspillet med andre børn
  • Er dit barn ikke deltagende i fysiske lege med andre børn?
  • Kan dit barn ikke lide mærker i tøjet eller røre ved fedtede/klistrede ting?
  • Kan dit barn ikke lide at gå med bare fødder i sand?
  • Har dit barn svært ved at kende forskel på højre og venstre?
  • Har dit barn nedsat koordination i forhold til at gribe bolde?
  • Ryger dit barn ofte i konflikter med andre børn og reagerer med at slå?
  • Er dit barn meget afhængig af at blive nusset/holdt om?
  • Bytter dit barn rundt på b og d?
  • Har dit barn ved at lære små ord som den, der, det og de
  • Kan dit barn ikke genfortælle det læste i en bog?
  • Har dit bran problemer med hukommelsen?
  • Gnider dit barn sig konstant i øjnene ved læsning?
  • Klager dit barn over spændingshovedpine i panden eller tindingerne?
  • Bliver dit barn nemt køresyg, når I kører bil?
  • Klager dit barn over svimmelhed?
Disse årsager kan være grunden til dit barns samsynsproblemer. Jeg er ikke professionel og vil derfor opfordre dig til at kontakte en optometrist, der også arbejder med sanseintegration og kender til sammenhængen mellem vores mange sanser og synssansen. Jeg vil klart opfordre til, at du som forælder tager ansvaret på dig. Min erfaring er, som mor til en dreng, der er i behandling for samsynsproblemer, at der ikke er meget hjælp at hente hos læreren, pædagogen, skolelederen eller PPR.  De ved ofte ikke noget om problemet. Det kan man undre sig over, men fakta er, at sådan er det. Min søn har netop rykket sig 2 1/2 år  i læsehastighed efter 7 måneders træning. Det kan du læse nærmere om her http://sanseintegration.blogspot.com/2010/10/en-status-vedr-samsynsproblemer.html