Det giver overskud. En god sanseintegration. Det ser jeg mere og mere hos min mellemste søn. Han har udviklet sig med syvmileskridt de sidste måned. Starten i 2. klasse var lidt svær de første dage. Han var så træt og havde flere seriøse nedsmeltningsudbrud. Det fik min nervøsitet og den gamle uro til at overvælde mig igen så jeg lige måtte træde et par mentale skridt tilbage og trække vejret dybt i tro på, at han nok skulle komme tilbage igen.
Nu har vi været i fuld gang med det nye skoleår i 4 uger og det er gået rigtigt godt. Min søn hviler i sig selv, husker sine lektier, madpakke, gymnastiktøj og de mange daglige små rutiner som han ikke vil have haft et overblik for før. Jeg har cyklet med ham flere gange frem og tilbage i skole. Det er jo nærmest et mirakel, der er sket. Det skal her nævnes, at vi har 4 km til og fra skole i et bymiljø, hvor der er mange overgange og biler om morgenen. For et halvt år siden slingrede han frygteligt fra den ene side af vejen til den anden. Det gik slet ikke for vi kunne sige til ham en million gange ind til siden, men det hjalp kun få sekunder så slingrede han igen. Han havde ikke den rigtige kropslige fornemmelse af højre og venstre.
I skolen veksler han i mellem fodbold, boldlege og andre lege. Han leger altid med andre, når han hentes i sfo´en om eftermiddagen Han ser sjældent så træt ud længere som tidligere. Han kommer hen - fuld af overskud og vil gerne fortælle om sin dag. Desværre hører hans sfo ikke til de bedste. Der er ingen tilbud om fysiske aktiviteter om eftermiddagen i værksat og styret af de voksne. Så det bliver ofte fodbold børnene leger. Det kunne være rigtigt godt, hvis sfoén gad at udnytte den store gymnastiksal de har råderet over de fleste eftermiddage, lavede skattejagter, stafetter eller andre kropslige lege. Det har været et kæmpe slid for os forældre at skulle stå for hele træningsseancen og stimuleringen af de sansemotoriske problemer og jeg kan mærke, at jeg er virkelig, virkelig træt som forælder i forhold til hele tiden at skulle yde den her ekstra indsats i forhold til vores andre børn, familieliv, job og andre projekter, der også optager tid.
Det har dog været det hele værd. Når min søn cykler uden at slingre. Når han løber rundt og leger, når jeg henter ham i sfo´en. Når han fortæller, at han er løbet fra flere drenge i klassen. Når jeg ser ham være glad, kærlig og fuld af overskud herhjemme. Når jeg ser ham ligge i sin seng og sove med sin bedste ven fra vejen ved siden af sig på en fredag aften, hvor han normalt er dødtræt. Når jeg ser ham drøne ud og lege sidst på eftermiddagen i det smukke sensommervejr i stedet for træt at synke sammen foran fjernsynet, mut og træt. Når jeg ser resultaterne af samsynstræningen, hvor han nu læser næsten flydende i bøger, der er beregnet til at blive læst i 3. klasse.
Den gode sanseintegration. Stimuleringen, påvirkningen og udviklingen af hans sansemotoriske problem giver ham fysisk og mental overskud. Det er derfor lige præcis sansemotoriske problemer kan være så givende at arbejde med som forælder. Det giver synlige resultater ret hurtigt. Det kan lade sig gøre at gøre noget helt konkret i forhold til at skabe bedre resultater og overskud.
