En god sanseintegration fremmer indlæring

Med henvisning til en fantastisk god artikel, der kan læses ved at klikke på linket nederst i dette indlæg vil jeg prøve at perspektivere denne til et mere personligt præg.


Jeg cykler altid på arbejde. Det er en kort tur på 3,5 km, men der er god mulighed for at få pulsen lidt op, da halvdelen af turen går godt op ad bakke. På vej til arbejde cykler jeg forbi en gruppe af danske og etniske børn i 10-12 års alderen.

 De er delt op i små fragmenter af grupper og jeg ser på lang afstand en lærer gå foran sammen med et par piger. Vi befinder os i en park, hvor der ikke må køre biler. De unge fylder det hele på stierne og jeg sætter derfor farten ned for ikke at risikere at én af dem ender i min cykelkurv. Halvdelen af de unge er i lettere løb og jeg kan høre, at flere af drengene puster heftigt, selvom de løber max. 50 meter.

-->  Jeg lægger specielt mærke til én af drengene. Han er lettere overvægtig og hans løb er stift og mekanisk uden nogen naturlig rytme. Knæene er stive og har ikke noget harmonisk løb. Han ser tydeligt ud til, at han slet ikke er vant til at løbe og puster højlydt af ubehag. Jeg cykler heldigvis i langsomt tempo, da han pludselig og uden varsel, løber skarpt til højre og er meget tæt på at kollidere med min cykel. Han har tydeligvis ingen fornemmelse af sin egen krops tilstedeværelse i rummet. Han er ekstremt forpustet og bøjer sig ned for at puste af.

Jeg ved ikke hvorfor han løb. Jeg tror, at klasselæreren råbte noget til ham. Jeg kunne dog tydeligt se, at han ikke var vant til at løbe. Hans motorik og dårlige grundform afslørede det. De stive knæ i en mærkelig hoppende gang og hans pludselige drejning ud til siden. Han løb heller ikke med symmetriske bevægelser med arme og ben, men i mærkelige forskudte bevægelser.

Der er talrige undersøgelser, der gang på gang påviser, at en god motorisk grundform giver en god sanseintegration som dermed er det bedste grundlag indlæring i skolen. Timerne i idræt i den danske folkeskole udgør 2 undervisningstimer om ugen. Der er så reelt tale om 1 1/2 times mulighed for idræt. Det er alt, alt for lidt. Børn bør "udsættes" for at røre sig i mindst 1 time om dagen. Røre sig på den rigtige måde, hvor de kan få udfordret hele det sanseintegratoriske system i kroppen. Som det kan læses i nedenstående artikel giver idræt, bevægelse og en god sanseintegration de bedste betingelser for optimal læring, højere faglighed og dermed bedre PISA-undersøgelser, hvor det år efter år er blevet konstateret, at Danmark bestemt ikke ligger i toppen hvad børns læsefærdigheder angår.

Der er også en social slagside i forhold til dårlig motorik, sanseintegration og dermed dårlige betingelser for indlæring. Børn af dårlige sociale kår kan også have en dårligere sansemotorik set procentvis i forhold til resten af befolkningen. Flere undersøgelser med reference på http://www.sundhedsstyrelsen.dk/ bekræfter at der i disse år sker en markant polarisering i forhold til dårlig sanseintegration  på grund af dårlig motorik og fysisk inaktivitet blandt børn i samfundet.Men det, vi først og fremmest


-->  Den sociale slagside slår igennem på børns fysiske aktivitet – tydeligst efter præpuberteten. Mange børn er i rigtig god form, men flere end nogensinde har en dårlig kondition! Det bekymrende er, at den kondition, man har i barndommen, slæbes med ind i voksenlivet og prognosticerer kronisk sygdom og tidlig død. Det er i barndommen, at grundlaget for syv års forskel i levetid lægges – en forskel der er socialt betinget. Lige så vigtigt er det, at inaktive børn er mindre glade og har mindre selvtillid end aktive børn.

Den tidligere omtalte dreng ville klart have haft gavn af at røre sig i både skole og fritid. Desværre tror jeg næppe, at han går til noget sport. Hans krydderbolle i hånden og den tykke krop indikerede, at her var der grund til bekymring i forhold til vægt og spisevaner. Uden at kende hans baggrund vil jeg mene, at her er grund til at være opmærksom. Hans stive og mekaniske løb og tydelig besvær med at orientere sig på gaden, hans pusten og tydelige overvægt er alle tegn på dårlig motorisk udvikling og risiko for fedme ind i voksenalderen.


Generelt er der behov for forskning, der klarlægger barrierer for en aktiv livsstil, eller rettere, hvad der skal til for at fastholde den sunde spontane fysiske aktivitet ud over den tidlige barndom. Samtidig bør man overveje at tage anbefalingerne for børns fysiske aktivitet op til revision, både hvad angår mængden af den moderate og intense aktivitet, og hvad angår eventuelle grænser for helt passiv adfærd. Noget kunne tyde på, at de gældende anbefalinger ikke er tilstrækkelige i forhold til at mindske dårlig motorik og dermed en ringe fungerende sanseintegration. Drengen her og andre drenge i den skoleklasse var tydeligt i dårlig form og i alderen ud over den første præ-pubertet.

Uden jeg på nogen måde kan konkludere noget entydigt er det bemærkelsesværdigt, at de bedste læsere i begge mine sønners klasse er også de børn, der er bedst fungerende motorisk og delvist også socialt.

Den tidligere omtalte dreng ville klart have haft gavn af at røre sig i både skole og fritid. Desværre tror jeg næppe, at han går til noget sport. Hans krydderbolle i hånden og den tykke krop indikerede, at her var der grund til bekymring i forhold til vægt og spisevaner.

http://www.dgi.dk/presse/lederskribenter/nyheder/bev%C3%A6gelse_fremmer_forst%C3%A5elsen_%5Ba24067%5D.aspx
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...