mandag den 13. september 2010

De særligt sensitive børns følsomhed

Åh, min kære dreng. Vi sad netop ved bordet og læste dagens lektier. I skolen har de læselektier for hver uge og min søn sad netop og læste i Viggo Vampyrs sidste dage, hvor hans forældre bliver tilbage, da han finder Draculina og bliver gift. Hele historien er sådan en dejlig historie med masser af humor. Min søn er meget stolt og med rette.
 Han har læst en bog på 111 sider på 4 dage med lix 10. Det ville have været fuldstændig umuligt for et halvt år siden p.g.a hans samsynsproblemer. Jeg får en klump af halsen, da jeg bliver rørt af at sidde med ham der og høre ham læse. Langsomt, men langt mere sikkert end tidligere.


Han kigger op over bogens kant og kigger på mig alt i mens tårerne fylder hans øjne. De løber ikke over, men han får røde øjne og siger så, at han synes det er rigtigt synd for Viggo Vampyr, at han skal tage alene hjem med Draculina uden hans far og mor. Han smiler til mig og siger så, at han altid bliver rørt, når han læser om børn, der skal rejse fra deres forældre. "Moar, sådan er det jo også med film. Jeg får altid tårer i øjnene, når jeg ser sådan nogle film om børn, der mister deres forældre".

Og det er bare så særligt for ham. Ingen af mine andre børn bliver i den grad så tydeligt rørt og sætter så rørende og rammende ord på hvad der sker i hans rige og fantasifulde følelsesmæssige univers. Jeg husker mine egne ture til biblioteket som barn. Jeg var lidt af en ensom nørd, der læste alt for mange bøger og tænkte alt for meget over verdens fortrædeligheder.

Min søns mormor - min mor, er alvorligt syg. Ja, så alvorligt at vi i sidste uge troede at hun var tæt på at dø, men endnu engang klarede hun skærene, selvom hun er blevet så frygtelig tynd og har svært ved at trække vejret uden at være koblet på bi-pap maskinen. Det har fyldt rigtigt meget i mine tanker. Som mor til 3 børn er der rigtige mange praktiske gøremål og foranstaltninger, der skal klares og min søn har været meget tankefuld og påvirket af hele situationen. Det er svært at være en datter i sorg, når ens eget barn også sørger. Min mand er der også, men mange af tankerne omkring hans mormor vil han gerne dele med mig. Det bliver rigtigt svært for ham, når min mor dør, men så må jeg forsøge at gøre det så godt jeg kan.

Den øgede sensitivitet stiller mange udfordringer, men det er også fantastisk rørende at være med i et så sigende øjeblik som før da vores øjne mødtes over bogkanten af Viggo Vampyr.