Ja, det er en mærkelig overskrift, men disse 2 begreber har på forunderlig vis levet et meget adskilt og alligevel tæt forbundet i snorlige ying yang tendenser. Mellemste søn havde fået et hold i nakken i morges. Jeg aner ikke hvordan det er gået til, men Manden siger, at det skete, da de afleverede Mindstepigen i børnehave i morges. Det affødte en meget stærk reaktion på smerten derved. En reaktion, der i min logiske optik var svært overdrevet, hvis ikke jeg vidste, at mellemste søn kan have disse kraftige reaktioner på smerter og stærke sanseindtryk. Han kunne ikke koncentrere sig om at læse dagens lektie og fortalte, at han bare havde ligget på sofaen i skolens sfo i frikvartererne, da han slet ikke kan abstrahere fra påvirkningen.
Det er synd for ham. Alligevel bliver jeg en kende irriteret på ham. Irriteret fordi hans udbrud fylder hele atmosfæren omkring aftensmaden. Han trækker al energ og opmærksomhed til sig p.g.a sin klagen. Det må han også godt - i tilpasset tid og adfærd, da vi også har 2 andre børn, der har behov for at blive set, anerkendt og snakket lidt med om løst og fast på dette tidspunkt af dagen, hvor vi alle er lidt trætte og trænger til ro og aftensmad.
Da det nu er solskin og fantastisk vejr er det også tid til den tid på året, hvor mellemste og ældste søn kan tjene nogle gode og hurtige penge på at samle pantflasker i den nærliggende store offentlige park, hvor horder af unge mennesker driller øl, griller og hygger (med et pokkers svineri til følge....). Med løftet om en valgfri is den lokale fakta gik mellemste og ældste søn friske ind på opgaven. Min ældste søn tør ikke spørge de unge mennesker om han må tage de tomme flasker, men det gør mellemste søn til gengæld. Væk var jammertonen. Væk var klagerne over nakken. Der var til gengæld fokuseret opmærksomhed på at få så mange flasker som muligt. I vores lokale parker er der en kineserfamilie, der har gjort det til deres livsværk at samle samtlige pantflasker ind i byen, så mellemste søn fik pludselig konkurrence af en lille hidsig midaldrende kineserdame med stråhat. Så er det en fordel at være en blond, sød og høflig 8 årig dreng, der pænt spørger om man må få flasken frem for en lille hidsig dame, der nærmest hapser flasken ud af hånden på de unge mennesker. Jeg holdt øje med dem, men holdt mig i baggrunden og da vi trætte drog hjemad vil jeg tro, at de har fået samlet flasker for 60-70 kr. Er vejret godt tager vi turen igen i morgen.
Mellemste søn gjorde et fantastisk stykke arbejde og ældste søn måtte da også indrømme, at den store flaskefortjeneste var hans. Da vi gik hjemad og trætheden meldte sig begyndte jammerklagen igen. Jeg bed tænderne sammen og holdt mit mentale fokus på det store arbejde han netop havde præsteret og kommenterede ikke så meget andet end han meget hurtigt fik børstet tænder og kom i seng. Lidt for sent, men det havde været en god aften.
Jeg håber, at det går over i morgen. Det er synd for ham, at sanseindtrykkene føles så stærke og overvældende, at han slet ikke kan abstrahere fra dem og lege med sine venner. Jeg håber, at det vender i morgen. Det er synd for ham og i de øjeblikke - som nu - hvor roen og mørket begynder at komme udenfor, så er der tid til refleksion og eftertænksomhed. Så bliver jeg en smule trist og jeg kunne ønske for ham, at han ikke skulle døje sådan, men også hvor fantastisk effekt det har på sindet og effektiviteten heraf, når der er tale om en tilstand af fokuseret opmærksomhed - som når han samler flasker ind og jeg ser, at han får et konkurrencegen med den lille hidsige kineser.
