Det kan være rigtig svært at finde ud af, hvor man kan få undersøgt barnet, hvor man får henvisninger og få korrekt faglig oplysning om, hvilke ydelser man kan få til dækning af økonomiske udgifter Det kan være frustrerende, at der ikke er nogen, der påtager sig det overordnede ansvar for, hvad der skal ske for dit barn. Oftest må vi som forældre selv påtage os den koordinerende rolle, selv undersøge hvordan vi får hjælp osv.
Dette notat hjælper forhåbentlig noget af vejen.
Når man har et barn med særlige behov, har man krav til gratis undersøgelser, rådgivning og nødvendig hjælp og behandling fra det offentlige, som enten er sundhedsvæsnet eller kommunens skole- eller socialforvaltning og/eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR. Det får børn med sansemotoriske problemer og deres familier desværre ofte ikke.
Det kan være relevant med undersøgelser/udredning samt hjælp i form af behandling af fx neurolog, ergo- og/eller fysioterapeut, støttepædagog i børnehaven og fx støttelærer el. lign. i skolen eller tilbud om specialtilbud, såsom intensiv motorisk træning.
Derudover er der mulighed for økonomisk kompensation i form af tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler og dækning af de merudgifter man har, fx til kurser.
Man har principielt krav på den samme hjælp, uansét om barnet har fået en diagnose eller ej, men erfaringsmæssigt er det svært/umuligt at få tilstrækkelig hjælp uden en diagnose.
De fleste af de afgørelser der træffes i forhold til børn med sansemotoriske problemer er skønsmæssige og skal træffes ud fra komplicerede regelsæt. Mangel på penge og/eller mangel på viden dels om sansemotoriske problemer, dels om reglerne bevirker, at de afgørelser der træffes langt fra altid lovlige. Det kan i sådanne tilfælde betale sig at klage.
Et problem flere forældre til børn med sansemotoriske problemer løber ind i, er at kommunen i visse tilfælde skønner at barnet ikke har en ”betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.” Får I afslag på noget med denne begrundelse, bør I klage, da det kan betyde, at kommunen ikke ved nok om hvilken indgribende funktionsnedsættelse sansemotoriske problemer kan være afhængigt af hvor hårdt ramt barnet er.
Vi valgte selv at betale for 2 år siden, da vi på daværende tidspunkt ikke havde overskud og energi til at sætte os ind i den uoverskuelige sagsgang i forhold til den store kommune vi bor i. Jeg ville ønske, at vi havde haft nogle, der kunne yde os råd og vejledning, men ingen vidste noget. Derfor besluttede vi at betale selv. Men ikke alle er i den situation hvorfor jeg vil bruge lidt mere tid på at beskrive og fortælle om hvilke muligheder der findes for økonomisk støtte
Dette notat hjælper forhåbentlig noget af vejen.
Når man har et barn med særlige behov, har man krav til gratis undersøgelser, rådgivning og nødvendig hjælp og behandling fra det offentlige, som enten er sundhedsvæsnet eller kommunens skole- eller socialforvaltning og/eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR. Det får børn med sansemotoriske problemer og deres familier desværre ofte ikke.
Det kan være relevant med undersøgelser/udredning samt hjælp i form af behandling af fx neurolog, ergo- og/eller fysioterapeut, støttepædagog i børnehaven og fx støttelærer el. lign. i skolen eller tilbud om specialtilbud, såsom intensiv motorisk træning.
Derudover er der mulighed for økonomisk kompensation i form af tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler og dækning af de merudgifter man har, fx til kurser.
Man har principielt krav på den samme hjælp, uansét om barnet har fået en diagnose eller ej, men erfaringsmæssigt er det svært/umuligt at få tilstrækkelig hjælp uden en diagnose.
De fleste af de afgørelser der træffes i forhold til børn med sansemotoriske problemer er skønsmæssige og skal træffes ud fra komplicerede regelsæt. Mangel på penge og/eller mangel på viden dels om sansemotoriske problemer, dels om reglerne bevirker, at de afgørelser der træffes langt fra altid lovlige. Det kan i sådanne tilfælde betale sig at klage.
Et problem flere forældre til børn med sansemotoriske problemer løber ind i, er at kommunen i visse tilfælde skønner at barnet ikke har en ”betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.” Får I afslag på noget med denne begrundelse, bør I klage, da det kan betyde, at kommunen ikke ved nok om hvilken indgribende funktionsnedsættelse sansemotoriske problemer kan være afhængigt af hvor hårdt ramt barnet er.
Vi valgte selv at betale for 2 år siden, da vi på daværende tidspunkt ikke havde overskud og energi til at sætte os ind i den uoverskuelige sagsgang i forhold til den store kommune vi bor i. Jeg ville ønske, at vi havde haft nogle, der kunne yde os råd og vejledning, men ingen vidste noget. Derfor besluttede vi at betale selv. Men ikke alle er i den situation hvorfor jeg vil bruge lidt mere tid på at beskrive og fortælle om hvilke muligheder der findes for økonomisk støtte
