lørdag den 21. august 2010

Problemer med den vestibulære sans hos skolebørn


I dette indlæg vil vi kigge nærmere på de symptomer og muligheder, der findes for at træne en umoden vestibulær sans hos et skolebarn. En umoden vestibulær sans har en afgørende indflydelse på barnets motorik og evne til hurtigt at kunne skifte retning.

Børn kan have sansemotoriske problemer i mange variationer og sammenhænge. Der kan være mange kendetegn og intet barns sansemotoriske problematik ville ligne et andet barns fuldstændigt, hvis man lavede en undersøgelse med det formål at finde ens symptomer på sansemotoriske problemer. Sansemotoriske problemer er defineret ud fra forstyrrelser i den vestibulære, den taktile og den kinæstetiske sans. Der kan være dominans indenfor én eller flere af sanserne. Det varieres i det uendelige og der skal en særlig grundig undersøgelse til præcist at fastlægge hvor de sansemotoriske problemer giver flest problemer.

Symptomer på en umoden vestibulær sans

støder ofte ind i kammeraterne under leg, hvor der løbes


falder ofte over små ujævnheder i gulvet, over små overflader


har dårlige faldreflekser og slår sig ofte hårdt under fald


har svært ved at sidde stille og rigtigt på stolen


kan have svært ved at koncentrere sig


kan have svært ved at modtage en fælles kollektiv besked på klassen eller i sfo´en


har svært ved at bevæge sig i uvante rum

Der er to typer problemer med den vestibulære sans: Nogle oplever de får for meget og for kraftig stimulering (hypervestibulær) – og andre for lidt (hypovestibulær).

"For meget " skal forståes således, at en normal køretur for os voksne svarer til en tur i rutchebanen. Det kan også sammenlignes med at den mindste hvisken fra deres vestibulære sans forstærkes til et RÅB. En hurtig bevægelse kan virke meget overvældende hvorfor barnet ofte ikke kan lide at suse rundt i skolegården, sjippe, være på fodboldbanen eller andre fysiske lege.

Ved "for lidt" skal det forståes sådan, at informationsmængden er for lille. Disse børn har skruet ned for lyden. De kan faktisk ikke høre forskel før man RÅBER HØJT og LÆNGE. Det kan opleves som en svag hvisken.

Derfor kan disse børn nå at reagere før de er stødt ind i tingene eller er faldet. Barnet kan falde mange gange og virke klodset. De kan falde over små ujævnheder i fliserne, over egne ben og små sten. Andre  børn bliver hyperaktive fordi informationsmængden af sanseindtryk er for ubetydeligt. Der skal heftig bevægelse i kroppen før de kan mærke sig selv.Der er undersøgelser, der antyder sammenhæng mellem dårlig vestibulær sans og indlæringsvanskeligheder.(Jean M Ayres)