torsdag den 3. februar 2011

De særligt sensitive børn - om at have noget på hjerte

Jeg troede, at jeg egentligt var ved at være færdig med at skrive indlæg på blogggen fordi min søn ikke længere har nævneværdige problemer med sanseintegration og samsynsproblemer, men efterhånden som jeg tiden er gået kan jeg mærke, at jeg fortsat har meget på hjertet om de særligt sensitive børn.



Min søn er en udpræget sensitiv dreng og det vil han være resten af sit liv. Der ligger derfor en opgave som forælder at få denne sensitivitet i spil som et karaktertræk der mest vil blive til gavn og glæde for ham i sit voksenliv. Jeg har læst bøger om særlig sensivitet, men jeg har ikke fundet nogle helt håndgribelige beskrivelser og gåde råd om hvordan forskellige problemstillinger gribes an rent praktisk. Min særligt sensitive dreng er en udfordring til tider. Han er følsom, fantastisk, krævende og jeg elsker at være hans mor, selvom jeg bliver træt i hovedet af at spekulere.