I dag er en helt vidunderlig fantastisk dag. Jeg er lige blevet ringet op af min særligt sensitive søn, der med jubel og inderlighed hviner så højt i telefonen, at jeg slet ikke forstår hvad han siger i første omgang.
Lidt efter lidt kan jeg tyde, at han har scoret mål i dag. I fodbold. Han er hyppigere kommet hjem og fortalt, at han har scoret et mål hist og pist, når han spiller i skolen.
I dag kunne det slet ikke gøre det. Han må have haft magi i skoene eller blot en hel fantastisk fungerende sanseintegration for min særligt sensitive søn scorede ikke bare et, men 8!! mål i 2 forskellige kampe, hvor hans hold vandt begge gange. De dygtige fodbold drenge i skolen havde rost ham til skyerne og én havde sagt, at der måtte være kommet en anden dreng klædt ud som min dreng i dag fordi min søn spillede så godt.
Det er jo nærmest magi! Jeg er ligeglad med om han scorer eller ej. Jeg elsker ham højt og inderligt alligevel. Men den glæde han udtrykte var så smittende. Han var så stolt og han har i dag gjort noget jeg aldrig troede var muligt for 2 år tilbage, da hans sanseintegration var så dårligt fungerende, at han knap nok kunne gribe en bold. Jeg kan mærke glæden juble og jeg kan slet ikke koncentrere mig her på arbejdet længere. Måske skulle jeg gå hjem og lade de glædestårer, der står i øjnene på mig løbe ud. Det er ren glæde. Jeg sender en bette tanke op om taknemlighed til højere magter over at det blev sådan en dag for min fantastiske, vidunderlige og særligt sensitive søn.
Lidt efter lidt kan jeg tyde, at han har scoret mål i dag. I fodbold. Han er hyppigere kommet hjem og fortalt, at han har scoret et mål hist og pist, når han spiller i skolen.
I dag kunne det slet ikke gøre det. Han må have haft magi i skoene eller blot en hel fantastisk fungerende sanseintegration for min særligt sensitive søn scorede ikke bare et, men 8!! mål i 2 forskellige kampe, hvor hans hold vandt begge gange. De dygtige fodbold drenge i skolen havde rost ham til skyerne og én havde sagt, at der måtte være kommet en anden dreng klædt ud som min dreng i dag fordi min søn spillede så godt.
Det er jo nærmest magi! Jeg er ligeglad med om han scorer eller ej. Jeg elsker ham højt og inderligt alligevel. Men den glæde han udtrykte var så smittende. Han var så stolt og han har i dag gjort noget jeg aldrig troede var muligt for 2 år tilbage, da hans sanseintegration var så dårligt fungerende, at han knap nok kunne gribe en bold. Jeg kan mærke glæden juble og jeg kan slet ikke koncentrere mig her på arbejdet længere. Måske skulle jeg gå hjem og lade de glædestårer, der står i øjnene på mig løbe ud. Det er ren glæde. Jeg sender en bette tanke op om taknemlighed til højere magter over at det blev sådan en dag for min fantastiske, vidunderlige og særligt sensitive søn.
