torsdag den 28. oktober 2010

En sensitiv dreng - kendetegn

Min søn er en særligt sensitiv dreng. Derom er der ingen tvivl. At være hans mor er en kilde til en uendelig rejse ud i moderskabets mange kringelkroge.
En sensitiv dreng kan indeholde mange forskellige karakteristika og kan kan være både introvert, ekstrovert eller en blanding af begge.

Nedenfor er gengivet nogle karakteristika, der kendetegner min sensitive dreng.

Min særligt sensitive søn er:

  • en blanding af intro- og ekstrovert natur
  • han er vild med spejderliv
  • han har et stort behov for ro og være alene i sit værelse med sine ting
  • han kan "føle" andre menneskers stemninger på et niveau, der er langt forud hans alder
  • han bliver nemt berørt af stemninger i bøger, film og tv
  • han kan ikke tåle at se TV-avisen
  • han er en fantastisk læser og begyndt at fordybe sig i bøgernes verden
  • han er vellidt i skolen og har gode venner og mange bekendte
  • han er en dejlig storebror og lillebror
  • han er mit mellemste barn
  • han reagerer meget kraftigt på smerter
  • han hader mærker i tøjet
  • han har en fantastisk humor og griner gerne højt og længe
  • han tænker dybt over liv, kærlighed og død
  • han skriver små digte
  • han er vild med at svømme
  • han vil ikke gå til kontaktsport som fodbold
  • han er, efter et sansemotorisk træningsforløb, meget glad for knus og kram
  • en køn og smuk dreng
  • har for det meste gode dage og kun enkelte sansemæssige trafikpropper
  • behov for rimelig struktur og overskuelighed
  • snakker meget om at være en god ven
Jeg kunne blive ved. Læser du med her fordi du har en sensitiv søn eller et sensitivt barn generelt så har du måske også erfaret, at det har givet ro at finde ud af, at disse børn jo har gode potentialer for at få et godt liv. De er intuitive, følsomme og gode til at skabe gode stemninger omkring sig.