Der er gået nogle uger siden farfars død. Min sensitive søn begynder langsomt at fungere som før i skolen. Han har haft nogle gevaldige vredesudbrud i forbindelse med hans sorg over sin farfars død. Vi har talt meget og ladet være, når det har været det rigtige.
Det kan være svært at vide hvordan man agerer hensigtmæssigt som forælder til et særligt sensitivt barn, når det rammes af sorg i forbindelse med et dødsfald. Min mand har ikke haft meget overskud, hvilket jo er naturligt nok, så det har været mest mig som mor til en sensitiv søn, der har forsøgt at mig frem.
Det har været en voldsom oplevelse for min sensitive søn. Han spørger mig næsten hver dag om farfar nu er i Himlen og om han holder øje med ham. Han spørger til forrådnelsesprocessen, til farfars tøj i kisten, til hvor hurtigt trækisten rådner op og hvor lang tid der går inden ormene kommer ind i kisten og en masse andre spørgsmål som faktisk kan være meget udmattende at svare på. For tag ikke fejl - det er både hårdt og berigende at være forælder til et sensitivt barn der så intensivt mærker sorgens bølger i kroppen.
Min søn er begyndt at få overskud til at lege i skolen igen, have venner på besøg og bare være sig selv. Han har selv arrangeret en legeaftale i weekenden med en af sine nye venner, som du kan læse om her. http://sanseintegration.blogspot.com/2011/03/min-srligts-sensitive-sn-fik-flere.html.
Det går fremad, men der er stadig et stykke vej at gå. Samtidigt har min sensitive søns storebror brækket anklen hvilket bekymrer ham en del i forhold til om hans storebror nu bliver i stand til at spille fodbold igen, men der er det muligt at overbevise ham om, at det nok skal gå.
Det kan være svært at vide hvordan man agerer hensigtmæssigt som forælder til et særligt sensitivt barn, når det rammes af sorg i forbindelse med et dødsfald. Min mand har ikke haft meget overskud, hvilket jo er naturligt nok, så det har været mest mig som mor til en sensitiv søn, der har forsøgt at mig frem.
Det har været en voldsom oplevelse for min sensitive søn. Han spørger mig næsten hver dag om farfar nu er i Himlen og om han holder øje med ham. Han spørger til forrådnelsesprocessen, til farfars tøj i kisten, til hvor hurtigt trækisten rådner op og hvor lang tid der går inden ormene kommer ind i kisten og en masse andre spørgsmål som faktisk kan være meget udmattende at svare på. For tag ikke fejl - det er både hårdt og berigende at være forælder til et sensitivt barn der så intensivt mærker sorgens bølger i kroppen.
Min søn er begyndt at få overskud til at lege i skolen igen, have venner på besøg og bare være sig selv. Han har selv arrangeret en legeaftale i weekenden med en af sine nye venner, som du kan læse om her. http://sanseintegration.blogspot.com/2011/03/min-srligts-sensitive-sn-fik-flere.html.
Det går fremad, men der er stadig et stykke vej at gå. Samtidigt har min sensitive søns storebror brækket anklen hvilket bekymrer ham en del i forhold til om hans storebror nu bliver i stand til at spille fodbold igen, men der er det muligt at overbevise ham om, at det nok skal gå.
