For 2 år siden skrev jeg dette indlæg på min første blog http://mettesblog.smartlog.dk/manglende-netv-rk-for-sensitive-b-rn-post159271.
Der er sket rigtigt meget siden. Dengang troede jeg ikke, at der var håb forude. Jeg var dybt frustreret og havde lange perioder, hvor afmagten fyldte rigtigt meget. Der var ingen hjælp at hente i skolen og der var slet ikke den samme fokus på særligt sensitive børn som der heldigvis har været de sidste 2 år hvor jeg skrev indlægget.
Min særligt sensitive søn startede til spejder i nærområdet. Det har været en stor succes. Han har haft så mange gode oplevelser med det. Han har fået kontakt til en gammel kammerat i børnehaven og deres venskab har udviklet sig med stormskridt det sidste halve år. De har de samme interesser i form af udeliv, leg udenfor, de spiller wii, de hopper på trampolin, de hygger sig, lyser op ved udsigten til en legeaftale og nu er min søn netop inviteret med i sommerhus dette forår. Han har også fået en anden god ven til spejder som han dog ikke har leget med privat, men det kommer. Han skal på lejr med spejder til juni i 4 dage. Det er første gang, at han er så længe væk fra os bortset fra sommerferier hos farmor og vores reservebedster.
I sidste uge sagde min søn, at han gerne vil have kontakt til en anden gammel ven fra børnehaven som han ofte tænker på.
Det vil jeg få gjort noget ved, når vi lige er i gennem begravelsen af min særligt sensitive søns farfar. Min søn leger desuden rigtigt godt med sine venner fra vejen og ikke mindst 2 fra klassen. Det er vel sådan det skal være. Jeg kan dog sommetider blive grebet lidt af frustration til tider, men det går langt bedre end for 2 år siden da jeg ikke vidste mine levende råd. Derfor er det vigtigt at huske, at DER er håb.
Der er sket rigtigt meget siden. Dengang troede jeg ikke, at der var håb forude. Jeg var dybt frustreret og havde lange perioder, hvor afmagten fyldte rigtigt meget. Der var ingen hjælp at hente i skolen og der var slet ikke den samme fokus på særligt sensitive børn som der heldigvis har været de sidste 2 år hvor jeg skrev indlægget.
Min særligt sensitive søn startede til spejder i nærområdet. Det har været en stor succes. Han har haft så mange gode oplevelser med det. Han har fået kontakt til en gammel kammerat i børnehaven og deres venskab har udviklet sig med stormskridt det sidste halve år. De har de samme interesser i form af udeliv, leg udenfor, de spiller wii, de hopper på trampolin, de hygger sig, lyser op ved udsigten til en legeaftale og nu er min søn netop inviteret med i sommerhus dette forår. Han har også fået en anden god ven til spejder som han dog ikke har leget med privat, men det kommer. Han skal på lejr med spejder til juni i 4 dage. Det er første gang, at han er så længe væk fra os bortset fra sommerferier hos farmor og vores reservebedster.
I sidste uge sagde min søn, at han gerne vil have kontakt til en anden gammel ven fra børnehaven som han ofte tænker på.
Det vil jeg få gjort noget ved, når vi lige er i gennem begravelsen af min særligt sensitive søns farfar. Min søn leger desuden rigtigt godt med sine venner fra vejen og ikke mindst 2 fra klassen. Det er vel sådan det skal være. Jeg kan dog sommetider blive grebet lidt af frustration til tider, men det går langt bedre end for 2 år siden da jeg ikke vidste mine levende råd. Derfor er det vigtigt at huske, at DER er håb.
