torsdag den 10. februar 2011

Mobning af særligt sensitive drenge

Særligt sensitive børn kan have en øget risiko for at blive ofre for mobning, hvis ikke vi som forældre er særligt opmærksomme på at styrke dem, øge deres selvværd og lære dem at sige fra overfor dominerende børn.


Vi er i selv i gang med processen. I min søns parallelklasse er en særlilgt dominerende dreng, der har flere uheldige egenskaber. Problemet er, at den dreng har stor indflydelse på hierakiet af drenge i min søns klasse. Det er en dreng, der udelukker få, her under min søn, når der skal dannes fodboldhold eller drengen laver klubber som enkelte ikke må være med i.
 Desværre har denne dreng som ledertype ikke en positiv indflydelse på hierakiet i drengeflokken.


Det har taget en del tid at gennemskue og nu har jeg henvendt mig til læreren og haft flere snakke med min særligt sensitive søn, der er eminent til at sætte ord på hvad der foregår. Jeg vil som forælder simpelthen ikke finde mig i det og skal beherske min trang til at tage fat i denne dreng, der har sådan en uheldig indflydelse.
Min særligt sensitive søn har i perioder været på grænsen til at blive mobbet enkelte gange, da han som oftest ikke får lov til at være med af denne dreng i klubberne. Det er først gået op for mig nu, at det jo er derfor, at min særligt sensitive søn ikke altid har været glad for at komme i skole. Jeg vil beskrive processen løbende i nogle indlæg her på siden så vi ser hvad det ender op med.