Min elskede lille dreng

X-factor er netop slut. Mellemste søns favorit er netop stemt ud. Det skal jeg fortælle ham i morgen tidlig.


Mellemste søn ligger i sin seng og sover, hvilket han har gjort i 1 time. Jeg sidder her og efterrationaliserer dagens gang. Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg forlangte for meget af ham i aften?

Vi har ikke fået trænet siden tirsdag pga. en alt for travl uge med mange aftenarrangementer. Jeg har været dødtræt hele ugen, da jeg har haft nogle dage, hvor jeg igen ikke kunne sove om natten. Derfor har jeg ikke haft nogen energi til andet end at få dagens mange praktiske arrangementer til at gå op i en højere helhed.

I aften sover Mindstepigen hos mormor og morfar og Manden er med hjemme hos ældste søns kammerat, hvor de holder dobbelt fødselsdag for hele klassen med overnatning.

Jeg hentede mellemste søn hos en klassekammerat pga. fødselsdag. Jeg kunne straks se, at han så meget træt ud, men var egentlig ved godt mod og legede udenfor i haven sammen med flere af de andre fra klassen. Jeg fik en kop kaffe og snakkede med de andre forældre. Samtidigt har jeg en meget veludviklet fornemmelse af, hvor mellemste søn befinder sig i forhold til de andre drenge. Er han med i legen? Er han i yderkanten af legen? Er han ikke fysisk i stand til at følge med? Det er en anelse anstrengende, at min følelsesmæssige radar straks indstilles. Jeg har altid haft en meget veludviklet fornemmelse for andres position og placering i det givne fællesskab. Så min radar er altid i gang med at fornemme mellemste søns placering i fællesskabet. Jeg kunne tydeligt se, at han ER med i størstedelen af tiden, men en enkelt gang "glider" han ud og bliver optaget af sit eget og trækker hatten op om ørerne. Han går lidt for sig selv i haven, men glider så ind i fællesskabet igen.

Jeg vil ønske, at jeg kunne slappe lidt af! Jeg er jo for pokker ikke en professionel behandler, men hans moarrr! Vi gik hjem ved 17.30 tiden på en gåtur, der varer 20 min. Da vi kom hjem var han træt, men da han ikke har trænet i 3 dage blev han sendt ud på trampolinen i 30 min. Da han kom ind blev han sat igang med at slå 50 kolbøtter, snurre rundt på kontorstolen, hoppe og vekselvirke mellem højre og venstre ben, lave krabbegang rundt i hele huset og andre øvelser, der kræver koordinering af både venstre og højre side af hjernen. Til sidst kastede vi bold til hinanden i mindst 10 min. Jeg kan se en tydelig ændring i udførelsen af kolbøtten, der er langt mere præcis og hurtig end for blot 3 uger siden. Boldkastets afsæt og grib er langt mere koordineret end før.

Jeg ved bare ikke om jeg pressede ham for meget i aften for da X-factor var nogle minutter henne i programmet bad ham om at komme i seng.

På trods af massiv træthed var der ingen følelsesmæssige udbrud i aften. Der var tydelig fremgang i motorisk sikkerhed på trods af træthed.

Alligevel sidder jeg nu her med en lille nagende og udefernerlig usikkerhed på, om jeg og Manden mon gør det rigtige ved at træne med mellemste søn i stedet for at overlade det til motorikeksperten efter påske? Jeg har så svært ved at sidde på mine hænder og vil helst handle mig ud af det hele.

I  aften krymper mit hjerte sig ved, at min elskede søn skal have dette lille ekstra svære at slås med. Det er jeg ked af i aften. Øv. Jeg orker ikke at vi skal vente mere på at få startet forløbet, når mellemste søn vil profittere af at starte i morgen.

Dette indlæg er oprindeligt skrevet i april 2009